skip to Main Content
Resen Klubinformation

Klubværdier og retningslinjer

Bestyrelsen i Resen KFUM mener, det er vigtigt at synliggøre klubbens værdier og retningslinier. De fastlægges og redigeres med fastlagte mellemrum.

Klubværdierne og retningslinjer kan ses forneden og downloades her.

A-F

Alle medlemmer, der bærer klubbens tøj og logo til kampe, stævner og øvrige arrangementer, skal respektere klubbens værdier og retningslinjer.

Alle har et ansvar for brugen af klubbens materiale, såsom tøj, overtrækstrøjer, bolde, lægetasker med mere, herunder oprydning.

Træneren holder øje med, at der passes på tingene, og griber ind, hvis der er behov for det.

Sammensætningen af bestyrelsen kan ses her på klubbens hjemmeside eller på opslagstavlen i Toftumhallen og i Bremdal Aktivitetscenter.

Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os.

Formand
Peder Balling
balling@mac.com

Kasserer
Lone Christiansen
lonegortze@gmail.com

Medlem
Lotte Poulsen
lotteoee@hotmail.com

Medlem
Tine T. Rasmussen
jesperogtina@gmail.com

Sponsoransvarlig
Jesper V. Rasmussen
jr@sonne.com

Sekretær
Diana Hersom
d.i.hersom@outlook.dk

Der vil blive taget billeder af alle trænere til hjemmesiden.
Der vil blive taget billeder af klubbens aktiviteter løbende i sæsonen. Disse kan ses på hjemmesiden under fanen “Billeder”.

Klubben er ansvarlig for at stille de nødvendige bolde til rådighed til hjemmekampe og til træning til og med U12.

Boldene er placeret i aflåste rum i hhv. Toftumhallen og Bremdal Aktivitetscenter.

Alle trænere får tildelt et sæt nøgler, som skal afleveres, når man stopper i klubben.

Efter hver træning og hjemmestævner skal der sikres, at alle bolde findes i det samme antal. Det sidste hold, der forlader hallerne, har pligt til at aflåse boldrum.

Er der problemer med boldene, så henvend dig til klubbens boldansvarlige.

Vi vil være en klub for bredden, men der skal også være “plads” til eliten.
Vi tror på, at med gode ungdomshold på højt niveau, vil Resen KFUM være et attraktivt sted at spille.

Vi vil sikre, at alle der dyrker håndbold for motion, kammeratskabets skyld m.v., føler sig særdeles velkommen i Resen KFUM.

Alle nye trænere/holdledere, som træner børn og unge under 15 år, skal underskrive en børneattest.

JHF kreds 3 opkræver bøder for usportslig optræden. Det bakker Resen KFUM op om, og derfor betales alle bøder for usportslig optræden af den enkelte.
Hvis JHF kreds 3 opkræver bøde hos én person, der er tilknyttet Resen KFUM, vil dette blive behandlet i bestyrelsen.

Bøde for udeblivelse fra kampe betales udelukkende efter aftale med Bestyrelsen.

Ved hjemmestævner er klubben ansvarlig for at skaffe tidtagere til samtlige kampe.

Klubben udarbejder sammen med de enkelte trænere en plan for bemanding af dommerbordet.

Klubben forventer, at forældre deltager i dette arbejde minimum 2 gange på en sæson.

Den enkelte tidtager er selv ansvarlig for at finde en afløser, hvis man er forhindret.

Vi anbefaler, at man møder op i god tid for at få instruktion.

Kursus tilbydes til trænere, forældre og andre interesserede.

Klubben er selv ansvarlig for at skaffe dommere til U6, U8 og U10 kampene.
Forældre påsættes til disse hjemmekampe efter behov.

Resen KFUM er en Fair Play klub og modtog bl.a. kredsens Fair Play pris i 2007.

Resen KFUM er en klub med en positiv ånd. Det skal være sjovt at spille håndbold, og man taler pænt til hinanden, både på og udenfor banen. Dette gælder alle, der har med klubben at gøre.

Dommere og modstandere skal være glade for den modtagelse, som man får, når man gæster Resen KFUM.

Man skal undlade at diskutere kendelser med dommeren under kampen.

Der er hilsepligt efter hver kamp.

Flytning af kampe kan kun ske efter aftale med formanden for Resen KFUM.
Den enkelte træner skal aftale flytning af træning med hhv. Toftum Hallen og Bremdal Aktivitetscenter. Dette gælder også i efterårsferie, juleferie og vinterferie.

Forældrenetværk er et tiltag, som Bestyrelsen har etableret. Formålet er at engagere forældre i klubbens aktiviteter.

G-M

Holdgebyr for deltagelse i turneringen betales af klubben.
Andre gebyrer betales efter aftale med bestyrelsen.

Ulønnede trænere og bestyrelsesmedlemmer får som tak for hjælpen et gavekort til en klubben valgt forretning.

Alle udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer, der har deltaget i klubarbejdet, får som tak for hjælpen en buket blomster, når de stopper foreningsarbejdet.

Tøjopbevareren og halinspektørerne modtager vin eller lignende til jul.

Konfirmander får et telegram.

Klubbens hjemmeside www.resenkfum.dk indeholder en lang række faktaoplysninger om klubben, og den opdateres jævnligt med nyheder, billeder og aktiviteter.

På hjemmesiden findes der links til den aktuelle stilling for hvert hold.

Det er udelukkende bestyrelsen, der må købe ind på klubbens vegne.
Skulle andre have behov, kan det kun ske med bestyrelsens samtykke.

Det er et fælles ansvar for klubbens medlemmer, forældre og øvrige at skaffe midler til at drive foreningen.

Hvis klubben får tilbudt muligheder for indtjening ved firmafester, personalearrangementer m.v., faktureres denne indtjening gennem klubben og pengene tilfalder Resen KFUM.

Klubben fordeler opgaverne mellem holdene.

Klubben ser gerne, at der udarbejdes kampreferater til Ugeavisen. Ugeavisen kræver at vores kampreferater til avisen skal følge nogle gængse retningslinjer:

  • Referater skrives i nutid eller datid.
  • Ikke skrive “vi” om holdet. Skriv Resen KFUM – Udeholdet – Hjemmeholdet – Holdet – Værterne – osv.
  • Spiller nævnes med både fornavn og efternavn.
  • Referaterne skal gerne have læseværdi for andre end os selv!

Det er trænernes ansvar, at dette sker, men opgaven kan selvfølgelig uddelegeres.

Kampreferater skal mailes til resenkfum@gmail.com senest søndag aften kl. 19.30.

Klubben råder over et klublokale i Toftumhallen. Lokalet kan benyttes til spillermøder m.m. inden for Toftumhallens åbningstid.

I lokalet findes der en fotokopimaskine, som trænere og udvalgsmedlemmer kan benytte.

Det er et fælles ansvar at holde lokalet pænt rent.

Alle trænere, udvalgsmedlemmer og bestyrelsesmedlemmer kan få udleveret kopipapir, kuverter og frimærker efter behov.

Herudover kan man få dækket ekstraordinære dokumenterede udgifter til telefon efter bestyrelsens godkendelse.

Bestyrelsesmedlemmer kan herudover få dækket udgiften til én blækpatron pr. år.

Sponsorudvalget og stævneudvalget kan få dækket omkostninger ifm. printerudskrivninger.

Resen KFUM ønsker at udvikle dets aktive aktører, og tilbyder deltagelse på diverse kurser, som godkendes af bestyrelsen.

Deltagergebyr og kørsel betales af klubben.

Kørsel til stævner og cups dækkes ikke.

Der ydes kørselsgodtgørelse til kurser godkendt af bestyrelsen. Blanket til “Kørselsgodtgørelse” kan rekvireres hos klubbens kasserer.

For de hold, der har lægetasker, betaler klubben indholdet (is, tape m.m.).

Ved mangler kan Bestyrelsen kontaktes.

Bestyrelsesmøder afholdes inden for sæsonen i klubhuset i Toftumhallen.

Bestyrelsesmøder uden for sæsonen afholdes privat.

Ved afholdelse af andre møder (f.eks. trænermøder) bestilles kaffe m.m. i kantinen i hhv. Toftum- og Bremdalhallen.

HUSK: Holdnavn og formål på bestillingsblanket.

N-Å

Klubben råder over et antal overtrækstrøjer i begge haller.

Det er træneren, der har ansvaret for at indsamle og opbevare dem betryggende.

Er der mangler kontaktes Bestyrelsen.

Mangler der rekvisitter, kan der rettes henvendelse til Bestyrelsen.

Efter sæsonen afleveres lånte rekvisitter til klubben.

Ved klubskifte indenfor 2 år til Resen KFUM skal den enkelte spiller medbringe gyldigt spillercertifikat fra tidligere håndboldklub.

Certifikatet afleveres til Bestyrelsen.

Alle udvalgsmedlemmer får tilbudt at deltage i Struer Idrætsforbunds årlige fest.

Bestyrelsen indstiller relevante personer til priser i forbindelse med festen.

Ved hjemmestævner på mere end én kamp udpeges en “Stævneansvarlig” af bestyrelsen.

Den stævneansvarlige er oplyst om praktiske forhold, forholdsregler, bemanding af dommerbord m.m. og er til stede ved hjemmestævnerne.

Spørgsmål og problemstillinger ved hjemmestævner kan rettes til den stævneansvarlige.

Klubben opfordrer de enkelte ungdomshold til at deltage i stævner/cups og yder støtte i henhold til Støtteforeningens reglement.

Der ydes maksimalt tilskud til 2 stævner pr. hold. pr. sæson.

Bestyrelsen koordinerer tilmeldingen med de enkelte trænere.

Formålet med støtteforeningen er at skaffe midler og praktisk hjælp til ungdomsafdelingen i Resen KFUM.

Der laves forskellige arrangementer i løbet af sæsonen, og alle opfordres til at deltage i disse.

Overskud bliver uddelt til trænere og ungdomsholdene.

Der er udarbejdet regelsæt for støtteforeningen, og medlemmere binder sig i to år.

Der afholdes møder ca. én gang om måneden, og møderne afholdes privat.
For kontakt til støtteforeningen henvises til www.resenkfum.dk.

Trænere tildeles en træningsdragt eller en sweatshirt.

Trænere skal leve op til klubbens værdier og retningslinjer.

Der afholdes trænermøder med faste intervaller, hvor der vil blive givet informationer fra bestyrelsen samt diskuteret forskellige områder, som er vigtige for trænerne at være vidende om.

Er man forhindret, skal man melde afbud.

Alle trænere/holdledere får tildelt en klubdragt eller en sweatshirt, som bør bæres til hver kamp/stævne.

Klubdragten bliver fornyet hvert andet år.

Alle medlemmer tilbydes at købe dragten til en favorabel pris.

Disse vil blive planlagt i god tid, og man vil så vidt muligt tage hensyn til trænernes ønsker.

Tiderne kan ses under Hold.

Hvert hold vil ved sæsonens start få udleveret et sæt trøjer, og disse skal afleveres til klubben ved sæsonens afslutning.

Der må ikke sættes tape på trøjerne, da de ødelægges, hvis de vaskes med tapen på.

Hvis der mangler trøjer, eller der er trøjer som skal skiftes ud, kan man kontakte tøjopbevareren.

Holdene er selv ansvarlige for vask af deres spilletøj.

Det er trænerens ansvar, at denne tøjvask går på skift. Det kan evt. uddelegeres til forældre.

 

Back To Top